søndag den 25. september 2011

søndag den 18. september 2011

Give Aways

Lige en lille reklame for en give away jeg deltager i:

MadebyMiaHansen har de fineste øreringe i en give away: http://madebymiahansen.blogspot.com/2011/09/give-away-med-catz-reringe.html?showComment=1316361120264#c7426841606831818995 som slutter den 25. september. Jeg krydser fingre!


tirsdag den 21. juni 2011

Hyldeblomst

Jeg synes lige, at jeg ville fortælle lidt om mit nyeste hyldeblomstsaftevandsprojekt. Jeg har fundet et rigtig fint sted ude i skoven (laaangt væk fra bilos og andet forurening) ved Moesgaard, hvor der er en hel masse hyldeblomsttræer. Første gang jeg var derude var godt nok i silende regn, men jeg havde lige besluttet mig for at nu skulle det være, og så skulle lidt skybrud da ikke stoppe mig. Anden gang, i dag, var lidt nemmere da solen ligefrem skinnede og jeg ikke fik våde bukser af græsset. Nååh, men første produktion er netop blevet færdig - det smager super godt, så det er en succes. Og anden produktion er netop kommet i køleskabet. Har du lyst til at prøve, kan du jo bare kaste dig ud i det. Opskriften er fra min mor, så jeg ved ikke helt hvor den oprindeligt kommer fra:

1½ liter vand
40 gram citronsyre (svarer til 2 breve)
1 kg. sukker
Saften fra 2 citroner

Vandet koges i en elkedel og hældes over de øvrige ingredienser i en skål. Afkøl lidt, og stil den i køleskabet i 2-3 dage. Herefter sies blomster (og en enkelt bille måske, hehe) fra gennem et klæde, og saften kan hældes på flasker. Jeg skyllede flaskerne med lidt atamon inden, for at saften holder lidt længere. Ellers kan den fryses ned. Jeg fik næsten 2 liter færdiglavet saft. Blandes ca. 1 + 4 afhængig af hvor stærkt man ønsker det.

torsdag den 26. maj 2011

Hornfisk og hækling



Så fik jeg endelig sommerferie! Og jeg har været yderst aktiv de første par dage - bl.a. ved at hækle mit babyretrotæppe færdigt. Det mangler dog stadig et bagstykke, men jeg tror bare, at jeg køber noget brunligt stof og syr på. Derudover er jeg gået igang med et nyt tæppe, der i stedet for at blive syet sammen, hækles direkte sammen.
Derudover havde min kæreste og storebror været ude og fange et par hornfisk, som vi selvfølgelig skulle afprøve. De fik lidt dild, persille og purløg (fra blomsterkassen selvfølgelig) inde i sig, rullet sammen med snor og lidt rasp uden på. På papiret lød det rigtig lækkert. Men hornfisk har såååå mange (grønne) ben, at det tog alt for lang tid bare at spise ét stykke uden ben i. Så faktisk var det ikke så spændende i sidste ende. De smagte okay, men det er bestemt ikke min yndlingsfisk.

Nårh, jeg fik også lige strikket en fin lille dug. Egentlig endte det vist med at være en klud der blev strikket bare for at jeg havde noget at strikke. Havde købt sådan noget skægt garn, men havde ikke nok til at lave noget seriøst, så det endte med at blive denne sære ikke-kvadrate firkant. Min kæreste har endnu ikke kommenteret den, men tror uden tvivl han elsker den. :-)

mandag den 16. maj 2011

Smag Først

Jeg vil lige gøre en lille reklame for et helt fantastisk koncept her i Århus – SMAG FØRST. Det er en vinforretning, der som navnet angiver synes at man skal smage på vinen før man køber den. Hvilket jo giver meget god mening. Egentlig er det mest min kæreste og storebror der er de store vinsmagere/kendere, så de tager ofte derned. Men pointen er, at man netop ikke behøver at være ”kender” for at kunne tage derned (hvilket jeg ofte synes er tilfældet i de der gamle snobbede vinforretninger). Efter et vinsmagningskursus ved FOF i februar (det kan desuden også anbefales), så fandt jeg ud af at jeg har en helt anden smagspræference end fx min kæreste. Jeg kan godt lide hvad jeg kalder ”pige-rødvine” der smager af masser af frugt, godt med syre og friskhed, og ikke alt for mørk og kraftig. Og efter et par smagsprøver ved Smag Først har jeg hurtigt fundet mig nogle vine, der passer til mig. Det samme gælder i øvrigt for hvidvine. Og gutterne nede i butikken hjælper glædeligt med at finde den rigtige vin – også selvom man skal igennem 20 smagsprøver først. Så hvis du synes at vin er bare lidt interessant, men samtidig også et uoverskueligt felt, så skynd dig derned og smag løs (og nej, du behøver ikke nødvendigvis købe noget, selvom du smager). J

lørdag den 14. maj 2011

Eksamenstid

Ja, traditionen tro er maj måned jo lidt en eksamensmåned. Og jeg skal ikke klage – jeg har kun én eksamen, som varer i en uge. Hvilket vil sige, at jeg om 12 dage har sommerferie… fra universitet (psykologi) selvfølgelig. Sommerferie betyder som regel bare mere arbejde, men jeg glæder mig til at komme ud og snakke med folk. Rigtige gamle mennesker (hjemmeplejen, here I come… endnu en gang), og ikke bare teorier OM rigtige gamle mennesker. Til efteråret skal jeg dog i praktik. Det glæder jeg mig sindssygt til. Selvom jeg endnu ikke ved hvor og hvad det ender med. Det ligger i praktikkoordinatorens hænder.


Nårh, men hvis nogen af jer sidder med nogle guldkorn om ”work/family balance”, så kom endelig. Jeg har ikke de store erfaringer med at balancere arbejde og familie, så jeg synes godt jeg kunne bruge nogle virkelige inputs? Hvilke faktorer er vigtige for at DU opnår god balance mellem job og hjemmet?


Jeg kan se at min lille illustration samtidig blev en reklame for Ina’s strikkede bordskånere. Dem er vi altså rigtig glade for herhjemme. J Næste gang vil jeg uploade nogle af mine egne ”garn projekter”. Har bl.a. kastet mig ud i et hæklet patchwork tæppe med 10x10 cm firkanter. Ååååh, det tager lang tid at lave.


Ellers vil jeg ønske alle jer der også har eksamen held og lykke med den. Og til jer andre en god maj måned!

søndag den 1. maj 2011

LODTRÆKNING



Kære Bloggere,
Så har lodtrækningen fundet sted og det var meget spændende! Jeg har selvfølgelig dokumenteret det med billeder, men det bør også nævnes at Stine'erne blev navngivet med K. og L. alt efter hårlængde (kort og langt) samt at Mads udgik fra lodtrækningen, fordi han var udtrækningspersonen, og derfor ikke måtte være personlig involveret og biased i sin lodtrækning. Når det så er det sagt, så vandt ANEMONE ANNE-METTE - tillykke til hende! Jeg håber at du får en dejlig sejltur til Norge og hjem igen. :-)

Alt det spænding på en søndag, ak ja. Jeg var ellers til kapsejlads oppe i universitetsparken i Århus i går, og tænkte at jeg ville vise jer hvor mange mennesker der egentlig var (har hørt rygter om 20.000 - puha). Okay, det er lidt svært at se på det der lille billede. Men det var hyggeligt, solen skinnede og jeg blev solbrændt. Så det er jo dejligt. Glædelig 1. maj til jer alle.

torsdag den 28. april 2011

Mens vi venter...


Nå, på søndag sker det jo! Lodtrækningen om the incredible cruise to OSLO. Det bliver vildt. Men indtil da, så tænkte jeg at jeg stolt ville fremvise min køkkenhave. Eller køkkenblomsterkasse. For mulighederne for havearbejde i en lejlighed kræver kreativitet.

Panoramabilledet viser HELE min have. Med planter importeret fra både svigermor, Kvickly, IKEA og Bilka. Som den aktive læser nok kan huske, så købte jeg jo nogle krydderurter i IKEA, og det er netop disse der nu er kommet udenfor (føler mig som en rugemor, der for første gang skal se om sine små børn kan klare sig ude i den store verden). Oregano'en er stadig for lille og svag, så den står stadig i vinduet under kyndig overvågning og vokser langsomt. Men de andre er altså kommet ud at stå. Der er både løg, dild, løvstikke, purløg, jordbær, mynte, basilikum, persille og diverse mormor-blomster. Det er altså så fint, og så lækkert at kunne gå ud fra sit køkken og hente krydderierne live!

Noget helt andet er - HVOR SKAL MAN HOLDE SOMMERFERIE? Vi står med 2-3 uger i august måned, og ved ikke hvad vi skal lave og gøre. Har I nogen ideer? Anyone?

torsdag den 21. april 2011

Sprogfovirring

Faldt lige over disse små uskyldige ______ løg nede i Kiwi. For hvorfor er det lige at de mener at de skal hedde springløg? Hvorfor ikke gå all in og kalde dem springonions eller forårsløg? For det er vel fordi det er forår at de har fået deres navn og ikke fordi de springer nogen steder? Og ja, de findes i kiwi hele året og ikke kun nu, men hvorfor har nogen så ikke sagt det til mig? Skal vi til at kalde dem årsløg? Åh, alle de spørgsmål. Har I svaret? Og er det overhovedet spørgsmål der kan besvares? Hva?
Published with Blogger-droid v1.6.8

onsdag den 20. april 2011

Den første og sidste GIVE AWAY

"Hvad er nu det?"
Så er det nu du skal slå til! Jeg udlodder et gavekort til et minicruise til Oslo om bord på den fantastiske Stena Saga - der er lagt op til en rigtig romantisk tur! Eller i hvert fald en hyggelig tur. Eller en tur om ikke andet. Som du også kan se på billederne, så er gavekortet gyldigt for 2 personer inkl. overnatning om bord. De videre betingelser kan du læse på billederne (som i øvrigt har lidt skørt layout).

"Hvad skal jeg gøre for at vinde det?"
Du skal blot blive fast læser ude i siden af min blog, og så trækker jeg til sidst lod blandt de faste læsere den 30. april 2011. Har du selv tendens til søsyge, så ville det være en oplagt gave at give til sin bror, nabo eller forældre. Så skynd dig at meld til dig, og så kan det være at det er dig der skal på en hyggelig sejltur til Oslo helt gratis.

"Hvordan ved jeg om jeg har vundet?"
Så sender jeg en mail direkte til dig og ønsker dig tillykke. I denne mail vil der samtidig være den kode du skal bruge til at bestille turen på www.stenaline.dk - herefter er det bare at komme afsted!



søndag den 17. april 2011

Gulerodskage og strikketrøje



Midt i al min elendighed og sygdom fik jeg i dag pludselig sådan en lyst til gulerodskage. Så jeg besluttede mig for at kaste mig ud i projektet med den endelige kage som gulerod (hehe). Jeg gik ud efter denne opskrift, men dog kun halv portion. Og selv en halv portion kan jeg ikke helt se hvordan vi skal nå at spise. Men der blev et "rugbrød" og 6 muffins ud af dejen. Og så med en virkelig lækker ostecitroncreme oven på. Kan absolut anbefales til alle syndere på sådan en palmesøndag!
I går var vi ude og besøge nogle venner, der snart får en lille pige, så derfor skulle de selvfølgelig have en mave-gave. En hjemmestrikket trøje str. 3 måneder og en næsten matchende djævlehue til. Selvfølgelig er det lidt off når nu den kommer ud i maj-juni, men så må vi håbe at den stadig kan passe det når det bliver koldt.

Dagen i går var også dagen hvor vi fejrede min storebrors 28 års fødselsdag med (citat, facebook): hvidløgs marineret lammeculottte, chili/hvidløgsmarinerede tigerrejer på spyd med grøntsager, asparges med seranoskinke, og en gammel klassiker; hjemmelavet kartoffelsalalt med persille/purløg... Og en jordbær tærte til dessert. Ja ja, der er nogen der kan. Men godt, det smagte det!

tirsdag den 5. april 2011

Gaver i postkassen del II

Savner du en elektronisk, spændende, kreativ og GRATIS lodtrækning?

Så besøg Ina's Give-Away: http://inasdesign.blogspot.com/2011/04/give-away-her-hos-mig.html?spref=fb For som Ina siger: "Uhh, det bliver spændende!"

Og når vi så lige er her - nogen der har nogle ideer til en 90 års fødselar??

søndag den 3. april 2011

Forår og færdige projekter

Efter en veloverstået indsamling for kræftens bekæmpelse, tænkte jeg at det var tid til at opdatere på mine projekter. Jeg er jo (langt om længe) endelig færdig med min sofapude. Det endte ud med at blive lidt mere farverig end først antaget. Men Mads har dog ikke smidt den ud endnu, og vi er blevet enig om at beholde den som det unikum det er.


Derudover er jeg kommet igang med vores kommende køkkenhave. Der står på potterne at de tager 10-12 uger før de kan spises, så de kan lige så godt blive sået. Der er både basilikum og koriander (de er allerede 3 uger gamle), og så mynte, oregano og persille. Det bliver spændende! Det er min teori, at de vil holde længere når man har givet dem kærlighed fra starten af i stedet for at købe dem færdige i butikken og så plante dem ud selv. Men lad os nu se. Hvis du har lyst, kan du altid besøge: http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/30204345


Mine mini-billeder er også blevet færdig. Det er som sagt til en gave til min besøgsven, da han har købt nogle "rammer" der skal hænge i vinduet og dingle. Så må vi se om de overhovedet passer i størrelsen.

mandag den 28. marts 2011

Indsamling

Bare lige en opfordring til folket, der alligevel ikke har andet at lave på søndag end se seriesøndag og genudsendelser af Paradise Hotel - bruge et par timer som indsamler for Kræftens Bekæmpelse. Det er da et godt formål alle kan være enige om. :)


fredag den 25. marts 2011

Den originale indiske chai!


Jeg var til en forelæsning i tirsdags (den ugentlige af slagsen) med en meget klog forelæser, der ville lægge både sit power point samt alle sine guldkornsnoter ud til de studerende. Han mente, at man kun blive rigere af at dele sin viden, istedet for at sidde stædigt oven på den.

Derfor, for første gang på dansk internet, afslører jeg nu den importerede opskrift, from India, på den helt rigtige marsala chai (oprindeligt med copy right fra en indisk husmor, vi besøgte):

6 små kaffekopper:

  • 3 kopper vand
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. sort te
Dette koges i en gryde. Imens mases følgende i en morter:
  • 2 stk. grøn hel kardemomme
  • 1 stk. brun hel kardemomme
  • 5 stk. sort hel peber
  • 2 cm (en god klump) ingefær
Dette hældes ned i gryden sammen med 3 kopper mælk. Skal koges i 4 min. Når teen er ved at koge over, løftes gryden for at svale, for dernæst at komme tilbage på kogepladen. Dette gentages i de 4 min. Herefter sies teen og hældes over i 6 små kopper.

Ønsker du større/mindre portioner, så bare husk at det skal være 50/50 mælk og vand. Derudover kan man eksperimentere med andre krydderier afhængig af årstid. Jeg er fx ikke så glad for sort/brun kardemomme, så jeg bruger kun grøn. Og så er kanel eller stjerneanis også godt. Give it a try!


Gratis Øringe?

I fortsættelse af en give-away på en konkurrerende kanal, så synes jeg lige I skal have et link til noget hyggeligt. Nemlig Inas GIVE AWAY helt gratis!!


Som altid har hun fundet på noget nyt og anderledes. Det kan være at jeg også skal lave en - til alle mine ÈN faste læser?

torsdag den 24. marts 2011

Geniale Jarle

Åh, bliver nødt til at skrive det mens jeg husker det. Nedenstående, Jarle Bernhoft, er altså rimelig cool - ham skal du høre. Umiddelbart har han lidt samme sound alla Justin Timerlake og Stevie Wonder, men det fede er hans opbygning af musikken - det kan vist kun illustreres ved konkrete eksempler:



Det skal høres! :-)

Hvad er nu det?

Inspireret af andre mennesker (inasdesign.blogspot.com), så synes jeg også at jeg vil øse ud af min uendelige viden om diverse kreative aspekter i livet. Det værende strikning, hækling, maling, madlavning, bagning, klipning og en masse andre overspringshandlinger (smykker m.m. overlader jeg glædeligt til Ina). Så keder du dig, eller mangler du en idé til en gave eller bare en beskæftigelse, så hold øje med kommende indslag. Søger du mere indhold, viden og holdninger om mere eller mindre relevante ting, så foreslår jeg Mads's blog.

Jeg glæder mig til at komme i gang, og starter stille ud med begyndelsen af to små malerier til en gave. De er malet på begge sider, da de skal hænge i et ophæng i vinduet. Der skal flere lag på, så jeg venter på at de tørrer.