tirsdag den 21. juni 2011

Hyldeblomst

Jeg synes lige, at jeg ville fortælle lidt om mit nyeste hyldeblomstsaftevandsprojekt. Jeg har fundet et rigtig fint sted ude i skoven (laaangt væk fra bilos og andet forurening) ved Moesgaard, hvor der er en hel masse hyldeblomsttræer. Første gang jeg var derude var godt nok i silende regn, men jeg havde lige besluttet mig for at nu skulle det være, og så skulle lidt skybrud da ikke stoppe mig. Anden gang, i dag, var lidt nemmere da solen ligefrem skinnede og jeg ikke fik våde bukser af græsset. Nååh, men første produktion er netop blevet færdig - det smager super godt, så det er en succes. Og anden produktion er netop kommet i køleskabet. Har du lyst til at prøve, kan du jo bare kaste dig ud i det. Opskriften er fra min mor, så jeg ved ikke helt hvor den oprindeligt kommer fra:

1½ liter vand
40 gram citronsyre (svarer til 2 breve)
1 kg. sukker
Saften fra 2 citroner

Vandet koges i en elkedel og hældes over de øvrige ingredienser i en skål. Afkøl lidt, og stil den i køleskabet i 2-3 dage. Herefter sies blomster (og en enkelt bille måske, hehe) fra gennem et klæde, og saften kan hældes på flasker. Jeg skyllede flaskerne med lidt atamon inden, for at saften holder lidt længere. Ellers kan den fryses ned. Jeg fik næsten 2 liter færdiglavet saft. Blandes ca. 1 + 4 afhængig af hvor stærkt man ønsker det.