mandag den 16. maj 2011

Smag Først

Jeg vil lige gøre en lille reklame for et helt fantastisk koncept her i Århus – SMAG FØRST. Det er en vinforretning, der som navnet angiver synes at man skal smage på vinen før man køber den. Hvilket jo giver meget god mening. Egentlig er det mest min kæreste og storebror der er de store vinsmagere/kendere, så de tager ofte derned. Men pointen er, at man netop ikke behøver at være ”kender” for at kunne tage derned (hvilket jeg ofte synes er tilfældet i de der gamle snobbede vinforretninger). Efter et vinsmagningskursus ved FOF i februar (det kan desuden også anbefales), så fandt jeg ud af at jeg har en helt anden smagspræference end fx min kæreste. Jeg kan godt lide hvad jeg kalder ”pige-rødvine” der smager af masser af frugt, godt med syre og friskhed, og ikke alt for mørk og kraftig. Og efter et par smagsprøver ved Smag Først har jeg hurtigt fundet mig nogle vine, der passer til mig. Det samme gælder i øvrigt for hvidvine. Og gutterne nede i butikken hjælper glædeligt med at finde den rigtige vin – også selvom man skal igennem 20 smagsprøver først. Så hvis du synes at vin er bare lidt interessant, men samtidig også et uoverskueligt felt, så skynd dig derned og smag løs (og nej, du behøver ikke nødvendigvis købe noget, selvom du smager). J

3 kommentarer:

  1. Det kan være han kan finde rødvin jeg kan lide hehe?!

    SvarSlet
  2. Haha, ordet jeg skulle skrive for at sidste indlæg kunne offentliggøres var "nuten". Så kom jeg lige til at tænke på NUTTEN!

    SvarSlet
  3. Nutten og Navlen <3
    Men altså, Ina, jeg ved der er en rødvin derude du godt kan lide. Og jeg vil hjertens gerne drikke dig frem til den, hehe.

    SvarSlet