søndag den 25. september 2011

søndag den 18. september 2011

Give Aways

Lige en lille reklame for en give away jeg deltager i:

MadebyMiaHansen har de fineste øreringe i en give away: http://madebymiahansen.blogspot.com/2011/09/give-away-med-catz-reringe.html?showComment=1316361120264#c7426841606831818995 som slutter den 25. september. Jeg krydser fingre!


tirsdag den 21. juni 2011

Hyldeblomst

Jeg synes lige, at jeg ville fortælle lidt om mit nyeste hyldeblomstsaftevandsprojekt. Jeg har fundet et rigtig fint sted ude i skoven (laaangt væk fra bilos og andet forurening) ved Moesgaard, hvor der er en hel masse hyldeblomsttræer. Første gang jeg var derude var godt nok i silende regn, men jeg havde lige besluttet mig for at nu skulle det være, og så skulle lidt skybrud da ikke stoppe mig. Anden gang, i dag, var lidt nemmere da solen ligefrem skinnede og jeg ikke fik våde bukser af græsset. Nååh, men første produktion er netop blevet færdig - det smager super godt, så det er en succes. Og anden produktion er netop kommet i køleskabet. Har du lyst til at prøve, kan du jo bare kaste dig ud i det. Opskriften er fra min mor, så jeg ved ikke helt hvor den oprindeligt kommer fra:

1½ liter vand
40 gram citronsyre (svarer til 2 breve)
1 kg. sukker
Saften fra 2 citroner

Vandet koges i en elkedel og hældes over de øvrige ingredienser i en skål. Afkøl lidt, og stil den i køleskabet i 2-3 dage. Herefter sies blomster (og en enkelt bille måske, hehe) fra gennem et klæde, og saften kan hældes på flasker. Jeg skyllede flaskerne med lidt atamon inden, for at saften holder lidt længere. Ellers kan den fryses ned. Jeg fik næsten 2 liter færdiglavet saft. Blandes ca. 1 + 4 afhængig af hvor stærkt man ønsker det.

torsdag den 26. maj 2011

Hornfisk og hækling



Så fik jeg endelig sommerferie! Og jeg har været yderst aktiv de første par dage - bl.a. ved at hækle mit babyretrotæppe færdigt. Det mangler dog stadig et bagstykke, men jeg tror bare, at jeg køber noget brunligt stof og syr på. Derudover er jeg gået igang med et nyt tæppe, der i stedet for at blive syet sammen, hækles direkte sammen.
Derudover havde min kæreste og storebror været ude og fange et par hornfisk, som vi selvfølgelig skulle afprøve. De fik lidt dild, persille og purløg (fra blomsterkassen selvfølgelig) inde i sig, rullet sammen med snor og lidt rasp uden på. På papiret lød det rigtig lækkert. Men hornfisk har såååå mange (grønne) ben, at det tog alt for lang tid bare at spise ét stykke uden ben i. Så faktisk var det ikke så spændende i sidste ende. De smagte okay, men det er bestemt ikke min yndlingsfisk.

Nårh, jeg fik også lige strikket en fin lille dug. Egentlig endte det vist med at være en klud der blev strikket bare for at jeg havde noget at strikke. Havde købt sådan noget skægt garn, men havde ikke nok til at lave noget seriøst, så det endte med at blive denne sære ikke-kvadrate firkant. Min kæreste har endnu ikke kommenteret den, men tror uden tvivl han elsker den. :-)

mandag den 16. maj 2011

Smag Først

Jeg vil lige gøre en lille reklame for et helt fantastisk koncept her i Århus – SMAG FØRST. Det er en vinforretning, der som navnet angiver synes at man skal smage på vinen før man køber den. Hvilket jo giver meget god mening. Egentlig er det mest min kæreste og storebror der er de store vinsmagere/kendere, så de tager ofte derned. Men pointen er, at man netop ikke behøver at være ”kender” for at kunne tage derned (hvilket jeg ofte synes er tilfældet i de der gamle snobbede vinforretninger). Efter et vinsmagningskursus ved FOF i februar (det kan desuden også anbefales), så fandt jeg ud af at jeg har en helt anden smagspræference end fx min kæreste. Jeg kan godt lide hvad jeg kalder ”pige-rødvine” der smager af masser af frugt, godt med syre og friskhed, og ikke alt for mørk og kraftig. Og efter et par smagsprøver ved Smag Først har jeg hurtigt fundet mig nogle vine, der passer til mig. Det samme gælder i øvrigt for hvidvine. Og gutterne nede i butikken hjælper glædeligt med at finde den rigtige vin – også selvom man skal igennem 20 smagsprøver først. Så hvis du synes at vin er bare lidt interessant, men samtidig også et uoverskueligt felt, så skynd dig derned og smag løs (og nej, du behøver ikke nødvendigvis købe noget, selvom du smager). J

lørdag den 14. maj 2011

Eksamenstid

Ja, traditionen tro er maj måned jo lidt en eksamensmåned. Og jeg skal ikke klage – jeg har kun én eksamen, som varer i en uge. Hvilket vil sige, at jeg om 12 dage har sommerferie… fra universitet (psykologi) selvfølgelig. Sommerferie betyder som regel bare mere arbejde, men jeg glæder mig til at komme ud og snakke med folk. Rigtige gamle mennesker (hjemmeplejen, here I come… endnu en gang), og ikke bare teorier OM rigtige gamle mennesker. Til efteråret skal jeg dog i praktik. Det glæder jeg mig sindssygt til. Selvom jeg endnu ikke ved hvor og hvad det ender med. Det ligger i praktikkoordinatorens hænder.


Nårh, men hvis nogen af jer sidder med nogle guldkorn om ”work/family balance”, så kom endelig. Jeg har ikke de store erfaringer med at balancere arbejde og familie, så jeg synes godt jeg kunne bruge nogle virkelige inputs? Hvilke faktorer er vigtige for at DU opnår god balance mellem job og hjemmet?


Jeg kan se at min lille illustration samtidig blev en reklame for Ina’s strikkede bordskånere. Dem er vi altså rigtig glade for herhjemme. J Næste gang vil jeg uploade nogle af mine egne ”garn projekter”. Har bl.a. kastet mig ud i et hæklet patchwork tæppe med 10x10 cm firkanter. Ååååh, det tager lang tid at lave.


Ellers vil jeg ønske alle jer der også har eksamen held og lykke med den. Og til jer andre en god maj måned!

søndag den 1. maj 2011

LODTRÆKNING



Kære Bloggere,
Så har lodtrækningen fundet sted og det var meget spændende! Jeg har selvfølgelig dokumenteret det med billeder, men det bør også nævnes at Stine'erne blev navngivet med K. og L. alt efter hårlængde (kort og langt) samt at Mads udgik fra lodtrækningen, fordi han var udtrækningspersonen, og derfor ikke måtte være personlig involveret og biased i sin lodtrækning. Når det så er det sagt, så vandt ANEMONE ANNE-METTE - tillykke til hende! Jeg håber at du får en dejlig sejltur til Norge og hjem igen. :-)

Alt det spænding på en søndag, ak ja. Jeg var ellers til kapsejlads oppe i universitetsparken i Århus i går, og tænkte at jeg ville vise jer hvor mange mennesker der egentlig var (har hørt rygter om 20.000 - puha). Okay, det er lidt svært at se på det der lille billede. Men det var hyggeligt, solen skinnede og jeg blev solbrændt. Så det er jo dejligt. Glædelig 1. maj til jer alle.