torsdag den 28. april 2011

Mens vi venter...


Nå, på søndag sker det jo! Lodtrækningen om the incredible cruise to OSLO. Det bliver vildt. Men indtil da, så tænkte jeg at jeg stolt ville fremvise min køkkenhave. Eller køkkenblomsterkasse. For mulighederne for havearbejde i en lejlighed kræver kreativitet.

Panoramabilledet viser HELE min have. Med planter importeret fra både svigermor, Kvickly, IKEA og Bilka. Som den aktive læser nok kan huske, så købte jeg jo nogle krydderurter i IKEA, og det er netop disse der nu er kommet udenfor (føler mig som en rugemor, der for første gang skal se om sine små børn kan klare sig ude i den store verden). Oregano'en er stadig for lille og svag, så den står stadig i vinduet under kyndig overvågning og vokser langsomt. Men de andre er altså kommet ud at stå. Der er både løg, dild, løvstikke, purløg, jordbær, mynte, basilikum, persille og diverse mormor-blomster. Det er altså så fint, og så lækkert at kunne gå ud fra sit køkken og hente krydderierne live!

Noget helt andet er - HVOR SKAL MAN HOLDE SOMMERFERIE? Vi står med 2-3 uger i august måned, og ved ikke hvad vi skal lave og gøre. Har I nogen ideer? Anyone?

torsdag den 21. april 2011

Sprogfovirring

Faldt lige over disse små uskyldige ______ løg nede i Kiwi. For hvorfor er det lige at de mener at de skal hedde springløg? Hvorfor ikke gå all in og kalde dem springonions eller forårsløg? For det er vel fordi det er forår at de har fået deres navn og ikke fordi de springer nogen steder? Og ja, de findes i kiwi hele året og ikke kun nu, men hvorfor har nogen så ikke sagt det til mig? Skal vi til at kalde dem årsløg? Åh, alle de spørgsmål. Har I svaret? Og er det overhovedet spørgsmål der kan besvares? Hva?
Published with Blogger-droid v1.6.8

onsdag den 20. april 2011

Den første og sidste GIVE AWAY

"Hvad er nu det?"
Så er det nu du skal slå til! Jeg udlodder et gavekort til et minicruise til Oslo om bord på den fantastiske Stena Saga - der er lagt op til en rigtig romantisk tur! Eller i hvert fald en hyggelig tur. Eller en tur om ikke andet. Som du også kan se på billederne, så er gavekortet gyldigt for 2 personer inkl. overnatning om bord. De videre betingelser kan du læse på billederne (som i øvrigt har lidt skørt layout).

"Hvad skal jeg gøre for at vinde det?"
Du skal blot blive fast læser ude i siden af min blog, og så trækker jeg til sidst lod blandt de faste læsere den 30. april 2011. Har du selv tendens til søsyge, så ville det være en oplagt gave at give til sin bror, nabo eller forældre. Så skynd dig at meld til dig, og så kan det være at det er dig der skal på en hyggelig sejltur til Oslo helt gratis.

"Hvordan ved jeg om jeg har vundet?"
Så sender jeg en mail direkte til dig og ønsker dig tillykke. I denne mail vil der samtidig være den kode du skal bruge til at bestille turen på www.stenaline.dk - herefter er det bare at komme afsted!



søndag den 17. april 2011

Gulerodskage og strikketrøje



Midt i al min elendighed og sygdom fik jeg i dag pludselig sådan en lyst til gulerodskage. Så jeg besluttede mig for at kaste mig ud i projektet med den endelige kage som gulerod (hehe). Jeg gik ud efter denne opskrift, men dog kun halv portion. Og selv en halv portion kan jeg ikke helt se hvordan vi skal nå at spise. Men der blev et "rugbrød" og 6 muffins ud af dejen. Og så med en virkelig lækker ostecitroncreme oven på. Kan absolut anbefales til alle syndere på sådan en palmesøndag!
I går var vi ude og besøge nogle venner, der snart får en lille pige, så derfor skulle de selvfølgelig have en mave-gave. En hjemmestrikket trøje str. 3 måneder og en næsten matchende djævlehue til. Selvfølgelig er det lidt off når nu den kommer ud i maj-juni, men så må vi håbe at den stadig kan passe det når det bliver koldt.

Dagen i går var også dagen hvor vi fejrede min storebrors 28 års fødselsdag med (citat, facebook): hvidløgs marineret lammeculottte, chili/hvidløgsmarinerede tigerrejer på spyd med grøntsager, asparges med seranoskinke, og en gammel klassiker; hjemmelavet kartoffelsalalt med persille/purløg... Og en jordbær tærte til dessert. Ja ja, der er nogen der kan. Men godt, det smagte det!

tirsdag den 5. april 2011

Gaver i postkassen del II

Savner du en elektronisk, spændende, kreativ og GRATIS lodtrækning?

Så besøg Ina's Give-Away: http://inasdesign.blogspot.com/2011/04/give-away-her-hos-mig.html?spref=fb For som Ina siger: "Uhh, det bliver spændende!"

Og når vi så lige er her - nogen der har nogle ideer til en 90 års fødselar??

søndag den 3. april 2011

Forår og færdige projekter

Efter en veloverstået indsamling for kræftens bekæmpelse, tænkte jeg at det var tid til at opdatere på mine projekter. Jeg er jo (langt om længe) endelig færdig med min sofapude. Det endte ud med at blive lidt mere farverig end først antaget. Men Mads har dog ikke smidt den ud endnu, og vi er blevet enig om at beholde den som det unikum det er.


Derudover er jeg kommet igang med vores kommende køkkenhave. Der står på potterne at de tager 10-12 uger før de kan spises, så de kan lige så godt blive sået. Der er både basilikum og koriander (de er allerede 3 uger gamle), og så mynte, oregano og persille. Det bliver spændende! Det er min teori, at de vil holde længere når man har givet dem kærlighed fra starten af i stedet for at købe dem færdige i butikken og så plante dem ud selv. Men lad os nu se. Hvis du har lyst, kan du altid besøge: http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/30204345


Mine mini-billeder er også blevet færdig. Det er som sagt til en gave til min besøgsven, da han har købt nogle "rammer" der skal hænge i vinduet og dingle. Så må vi se om de overhovedet passer i størrelsen.